VINDSPÆRRER AF MAGNESIUMOXIDPLADER

Download slides her

Tid
15. april 2015 kl. 19-21 

Sted
Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København

Arrangører
IDA Syn og Skøn

Beskrivelse
Her orienteres om et brandvarmt emne, som kan få store økonomiske konsekvenser. Vindspærreplader af MgO har i nogle – måske alle – tilfælde vist sig at være fugtsugende, hvilket kan medføre opfugtning af konstruktionen og korrosion af beslag mv.
I november 2014 blev vi pludselig opmærksomme på et nyt fugtteknisk problem med Magnesiumoxid (MgO) plader anvendt som vindspærrer i i ventilerede facader. Pladerne produceres typisk i Kina og sælges under forskellige handelsnavne, men med fællesbetegnelsen MgO-plader. Det har vist sig, at nogle MgO-plader har et stort indhold af salt i form af magnesiumklorid, som medfører, at pladerne suger fugt fra den omgivende luft og til sidst “sveder”, så der trænger saltvand ud af pladerne. Saltvandet opfugter de tilstødende trædele. Vandet fra pladerne er korrosivt, og der er frygt for, at fastgørelsesmidler i facaden korroderer/tærer i stykker. Der er anvendt store mængder af disse plader de seneste 4-5 år, og de økonomiske konsekvenser af fugtproblemerne kan blive meget store.
Kom og få en opdatering af, hvad vi ved i dag om pladernes anvendelse og sammensætning samt de problemer, de kan medføre i byggeriet. Der vil utvivlsomt komme syns- og skønssager, hvor MgO-plader indgår, og det er vigtigt at være opmærksom på de skadestegn, der ses i facader.