Bygningsfysikkens rygrad ep. 1

9. jul 2021 | Podcast

Episode 1 feat. Georg Christensen

Velkommen til podcasten Bygningsfysikkens Rygrad. I denne episode fortæller 86-årige civilingeniør Georg Christensen om sit liv med bygningsfysikken som omdrejningspunkt. Han havde ellers en drøm om at bygge broer i Persien, men en uddannelse fra Polyteknisk Læreanstalt i 1959 ledte ham forbi det canadiske byggeforskningsinstitut – og derefter hjem til SBi og mere end 50 år i den danske bygningsfysiks tjeneste.

I hans optik er den største udfordring pt. tempoet i og mængden af nye materialer i byggebranchen – materialer, som ingen helt ved hvordan fungerer over tid. Lyt med her. (30 min)

Vores podcast

Bygningsfysikkens Rygrad giver stemme til en række af de fagkompetencer, der det sidste halvt hundrede år har været med til at sætte bygningsfysiske forhold på byggeriets dagsorden – fra forskning til praksis – og med et overordnet mål om undgå skader i bygninger. Koryfæerne deler ud af både minder, erfaringer, holdninger og fremtidsperspektiver – med lune, faglig tyngde og det perspektiv, som kun levet liv giver.