Bygningsfysikkens rygrad ep. 3
Episode 3, Niels Strange
Velkommen til podcasten Bygningsfysikkens Rygrad. I denne episode fortæller tidligere Chefkonsulent hos Dansk Byggeri Niels Strange om sit liv med bygningsfysikken som omdrejningspunkt. Han er stadigvæk aktiv i branchen, men gik dog på pension fra sin stilling hos Dansk Byggeri, (i dag Dansk Industri Byggeri) for nogle år siden. Niels Strange fortæller om sin lange og spændende karriere hos bl.a. Dansk Byggeri, hvor han har stået fader til mange gode tiltag såsom DUKO og andre instanser som vi er mange der gør brug af i dag.
Lyt med her. (ca. 44 min).
Episode 3, Niels Strange
Vores podcast
Bygningsfysikkens Rygrad giver stemme til en række af de fagkompetencer, der det sidste halvt hundrede år har været med til at sætte bygningsfysiske forhold på byggeriets dagsorden – fra forskning til praksis – og med et overordnet mål om undgå skader i bygninger. Koryfæerne deler ud af både minder, erfaringer, holdninger og fremtidsperspektiver – med lune, faglig tyngde og det perspektiv, som kun levet liv giver.