Spændende bud på et bæredygtigt 2020 parcelhus på 182 kvm.

Spændende bud på et bæredygtigt 2020 parcelhus på 182 kvm.

Et unikt og nyudviklet typehus-koncept med fokus på indeklima, utraditionelle energiløsninger, miljøhensyn og et omhyggeligt valg af byggematerialer! Huset er bl.a. forsynet med ventilationsvinduer, pudset og malet med ler og isoleret med papiruld.

 

Tid: Tirsdag d. 11. oktober 2016, kl. 16:00 til 18:00

Sted: I HUSET: OVERBLIKKET 21, RODSKOV, 8543 HORNSLET

Tilmeldingsfrist: Mandag d. 10. oktober 2016, kl. 23:55

 

Beskrivelse

Her er muligheden for at opleve et godt bud på et arkitekttegnet fritliggende parcelhus, hvor der ikke alene er fokus på energibesparelser, men også på et minimeret vandforbrug samt valg af miljørigtige byggematerialer. Et helt unikt byggeri, der (næsten) opfylder de materialekrav mange kommuner stiller – men som sjældent eller aldrig følges. se f.eks.: ”Miljø- og energi rigtigt byggeri i Århus Kommune”.

På energisiden er særligt ventilationsvinduerne interessante. Her vil erfaringer samt energirammeberegningen blive gennemgået.

Et eksempel på en række miljørigtige materialevalg er den åndbare ydervæg. Yderst naturskiffer eller varmebehandlet træ. Dernæst en blød træfiberplade som vindspærre, der er isoleret med papiruld mellem lodrette træstolper. Indvendig en dampbremse, træfiberisolering i plader (bats) mellem lodrette lægter. Inderst Greenline fibergipsplader pudset og malet med ler!

Der vil på dagen være en opponent, der stiller kritiske spørgsmål til konceptet.

Arrangementet bliver afviklet i samarbejde med Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB).

parcelhus2

Program   

16.00: Velkomst af Hans Dollerup, medlem af bestyrelsen IDA Bygningsfysik

16.05: Tømrermester Rune Jakobsen: Om tankerne bag det første bæredygtige Jakobsen hus. Vi har bedt Rune om at sætte fokus på materialevalget

16.20: Produktudvikler/producent Poul Horn fortæller om de anvendte ”Russervinduer” eller ventilationsvinduer

16.35: Ingeniør og byggesagkyndig Glenn E. Nilsson: Ventilationsvinduer, varmepumpe og beregningsmetoder

17.00: Pause/forfriskning samt mulighed for rundvisning

17.20: Erhvervs PhD-studerende Christopher Just Johnston, Niras: Holder den beregnede energibesparelse?

17.35: Åben diskussion mellem de fire oplægsholdere samt deltagere

18.00: Afslutning

parcelhus1

Deltagelse
Tilmelding klik her